Karriere som leder

Civilingeniør Carsten Sass Husum startede sin karriere som udlånt medarbejder. I dag er han chef
for Energiafdelingen

Civilingeniør Carsten Sass Husum startede sin karriere som udlånt medarbejder. I dag er han chef for Energiafdelingen

I de første to år af min karriere som stærkstrømsingeniør hos Balslev var jeg faktisk ansat som udlånt medarbejder hos en af kunderne med lovning på fortsat ansættelse hos Balslev efter endt udlån.

Hos Balslev fortsatte jeg i en gruppe med et tæt fagligt og socialt fællesskab i en meget dynamisk afdeling. Jeg fik efterhånden mine egne kunder, og opgaverne vekslede mellem kontoret og arbejde i ’marken’, lejlighedsvis i udlandet fx med projektering og idriftsættelse af anlæg til katodisk beskyttelse.

Efter otte år blev jeg tilbudt en stilling som projektchef, og efter yderlige to år blev jeg afdelingschef i Energiafdelingen og del af firmaets ledergruppe. Opgaverne har altid været meget varierende og fagligt udfordrende. Som afdelingschef er en af de nye udfordringer fx at have ansvar for salg og at sikre, at vi hele tiden har en god balance mellem nok ordrer og medarbejdere til at udføre dem.

Carsten Sass Husum undersøger interferens på naturgasledning i Grækenland

Interesseret?

Kunne du også tænke dig at arbejde hos Balslev?

Så send en ansøgning til balslev@remove-this.balslev.dk