En række private og offentlige elproducenter trækker på Balslevs ekspertise inden for design og projektering af elektriske anlæg
Vores kunder omfatter både producenter og distributører af el baseret på vedvarende og konventionelle energikilder:
- Vindmølleproducenter
- Ejere og producenter af vindmølleparker
- Netselskaber
- Energiselskaber
- Industrivirksomheder, der producerer strøm til eget forbrug (IPPs)
Vores mange stærkstrømsingeniører har opbygget omfattende erfaring inden for elektriske anlæg fra talrige projekter. Vi udfører alle stadier i et projektforløb, forstudier, analyser, udbudsdokumenter, detailprojekter og tilsyn. Vores opgaver dækker alle komponenter og anlægsdele i strømproducerende anlæg:
- Transformer- og koblingsanlæg
- Lednings- og kabelsystemer
- Fordelingsanlæg og tavler
- SRO- og SCADA-anlæg
- Jording, potentialudligning og lynbeskyttelse
- Fundamenter og konstruktioner
Beregninger, sikrings- og alarmeringsanlæg
Til at underbygge vores anlægsdesign foretager vi desuden en række beregninger på eksempelvis spændingsfald, kortslutning og stabilitet samt modellering af elektriske komponenter for anvendelse i dynamiske simuleringer.
Vi udarbejder også forslag til relæbestykning i koblingsanlæg fra 400V til 132 kV. Med baggrund i fejlstrømsberegninger udarbejder vi relæplaner og foreslår indstillinger til samtlige relæer i anlægget. Selektivitet i anlægget dokumenteres vha. udløsekurver for relæerne, således at anlægget er dokumenteret sikkert.
Endelig leverer vi rådgivning omkring sikrings- og alarmeringsanlæg.





