Specielle krav til sikkerhed og driftsstabilitet for it-systemer i sundhedssektoren
I hospitalsmiljøet stilles der meget store krav til it-systemerne. Mange systemer skal ikke blot være redundante (dvs. være opbygget med to af hinanden uafhængige systemer for at undgå tab af information i tilfælde af nedbrud i et af systemerne), men også nødstrømsforsynede for at sikre en høj driftsstabilitet.
Der stilles også særlige, funktionelle krav, fordi it-systemerne indgår i de specielle arbejdsrutiner, der er knyttet til behandlingerne på et hospital, eksempelvis i forbindelse med intensiv patientovervågning og på operationsstuer.
Balslev har en meget lang tradition for projektering af de specielle installationer på et sygehus, og vi har inden for de sidste år udvidet vores ekspertiseområde til også at omfatte alle de øvrige tekniske installationer på et sygehus.
Vores it-specialister tilbyder kompetencer inden for:
- Infrastruktur med kabler
- Trådløs infrastruktur
- Datanetværk
- Telefonanlæg inkl. patienttelefon i sengepaneler
- Antenneanlæg
- Patientovervågning
- Patientkald
- Patientradio og -tv





