Balslev og BBP Arkitekter indgår rammeaftale med Københavns Ejendomme

20.09.10

Et konsortium bestående af Balslev og BBP Arkitekter har pr. 20. september fået tildelt en toårig rammeaftale med Københavns Ejendomme om større renoveringsopgaver.

Aftalen omfatter totalrådgivning vedrørende renovering og ombygning af Københavns Kommunes eksisterende ejendomme til institutionsmæssig brug, herunder:

  • Daginstitutioner
  • Folkeskoler
  • Plejeboliger    
  • Kulturhuse   
  • Administrationsejendomme    
  • Idrætsfaciliteter.

”Vi er naturligvis meget glade for at Københavns Ejendomme, en af Danmarks største ejendomsadministratorer, har valgt os som en af de rådgivere, der får lov at byde på kommunens mange renoveringsopgaver,” fortæller Lasse Toft, Afdelingschef, Byggeri og Infrastruktur. ”Vi glæder os til at bruge Balslevs brede kompetencer - fra konstruktion, el og vvs til belysning og energioptimering - til at opfylde Københavns Ejendommes vision om at skabe gode fysiske rammer for alle kommunens aktiviteter gennem tidssvarende og effektive løsninger.”

Balslev har lang erfaring med både nybyggeri og renovering af skoler, institutioner og faciliteter til kultur, idræt og administration. Bellahøj Svømmestadion og Louisenlund plejeboliger er blot nogle eksempler. Desuden har vi stået for energimærkning af 367 ejendomme i Københavns Kommune. Læs mere

”Vi har før dannet hold med BBP Arkitekter, så vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde ved endnu flere spændende opgaver i takt med, at Københavns Kommune får bevilliget penge til at reducere sit efterslæb på renoveringsområdet.”

Rammeaftalen er et led i Balslevs vision om at være den foretrukne rådgiver af innovative, bæredygtige og profitable løsninger.