Om Balslev Rådgivende Ingeniører

Balslev Rådgivende Ingeniørers hovedkontor i Glostrup

Med baggrund som et af Danmarks stærkeste ingeniørfirmaer på det el-tekniske område i flere generationer, er Balslev i dag en full-service virksomhed med bred ekspertise og lang erfaring inden for alle gængse ingeniørdiscipliner

Vi arbejder altid ud fra en målsætning om at levere vores kunder innovative, bæredygtige og profitable løsninger - til tiden, inden for budget og i aftalt kvalitet.

Som bygherrens forlængede arm yder vi ikke blot rådgivning, projektering og teknisk design, når det gælder el, konstruktion, vvs og ventilation. Kunder i Danmark og udlandet i mange sektorer trækker også på vores ekspertise inden for kommunikation og it, brand- og tyverisikring, intelligente bygningsinstallationer, trafikteknik, samt automation, hvor vi i visse tilfælde også kan være turnkey-leverandør. Inden for katodisk korrosionsbeskyttelse er vi blandt verdens førende.

Styring af udbud, byggeledelse, tværfaglig projektledelse og sikkerhedsledelse er sammen med energioptimering også nogle af Balslevs kernekompetencer.

Ejerskab og medarbejdere

Firmaet blev grundlagt i 1939 af ingeniør Mogens Balslev. I 1973 blev vi omdannet til et aktieselskab, som i dag er ejet 100% af Mogens Balslevs Fond.

I dag beskæftiger Balslev Rådgivende Ingeniører ca. 130 medarbejdere på hovedkontoret i Glostrup samt afdelinger i Odense, Viborg og Kalundborg. Se vores adresser 

Nogle medarbejdere er udstationeret hos kunder, der i en periode har brug for ekstra ingeniørassistance i ind- og udland. 

Vores primære forretningsområder 

Vi sætter også standarder

Inden for mange af vores kompetenceområder deltager vores ingeniører og andre fagskesperter også i arbejdet med at udvikle nye normer og standarder på brancheniveau.