Midt i alt det tekniske må vi ikke glemme sikkerheden. En væsentlig indikator på, at et projekt kan afsluttes som en succes, er, at der ikke har været nogle arbejdsulykker under udførelsen.
For at et byggeri, anlæg eller installation kan afleveres færdigt til bygherren uden uheld, ulykker eller nærved-ulykker, kan vi ikke kun forlade os på held. Et sikkert arbejdsmiljø kræver både nøje planlægning af de forskellige processer, generel høj bevidsthed om sikkerhed og konstant opfølgning på byggepladser, industrianlæg, jernbaner og andre arbejdssteder.
Det er ikke nok at have stor erfaring i byggepladssikkerhed og -ledelse. I takt med at der kommer nye fremgangsmåder og byggematerialer, er det nødvendigt med en kontinuerlig opdatering af den enkeltes projekt-/byggeleders færdigheder. Det sikrer vi gennem interne og eksterne kurser og videndeling.
Når vi udfører opgaver for kunder på områder med særlige sikkerhedskrav som fx jernbaner, lufthavne og i olie/gas industrien, gennemgår vores medarbejdere relevante sikkerhedskurser. Andre medarbejdere gennemgår regelmæssige, lovpligtige sikkerhedsrelaterede kurser fx på el-området.
Balslev har flere uddannede sikkerhedskoordinatorer og der kommer hele tiden flere til.
Miljøledelse og kvalitetsstyring
Hensyn til miljøet indgår også som en del af Balslevs kvalitetsstyringssystem, der beskriver hvorledes vi dokumenterer kontinuerlig kvalitetskontrol og miljøledelse gennem hele projektet.





