Nødstrømsanlæg på Rigshospitalet

Nødstrømsanlæg skal dække hele forsyningen

På Rigshospitalet holdt alle vejret, da man den 20. juni 2013 slukkede for al strøm for at teste det nye nødstrømsanlæg. I løbet af 40 sekunder var dieselgeneratorerne startet, indkoblet og forsyningen overgået til nødstrøm. Det næste kvarters tid blev hele hospitalet forsynet med nødstrøm, hvorefter nettet blev afbrydelsesfrit indkoblet igen.

Afprøvningen på Rigshospitalet gik efter planen, og nødstrømmen overtog forsyningen planmæssigt. Med det nye anlæg kan Rigshospitalet opretholde strømforsyning i mere end 20 timer uden påfyldning af dieselolie. Selvom elforsyningen i Danmark er af en meget høj kvalitet og strømafbrydelser er sjældne, så viser statistikken dog, at elsystemet jævnligt bliver udsat for forstyrrelser fra naturen, tekniske fejl eller menneskelige fejl.

Strømafbrydelse kan have store konsekvenser

Procedurer og krav om effektiv behandling af patienterne på hospitalerne stiller store krav til opretholdelse af strømforsyning til apparatur og belysning. Der er store helbredsmæssige risici, hvis en operation må standses på grund af strømsvigt, ligesom der er store økonomiske og tidsmæssige tab, hvis f. eks. en scanning eller andre former for behandling/undersøgelse skal gå om på grund af en strømafbrydelse. Det er derfor vigtigt, at funktionerne kan opretholdes for at sikre flowet i patientbehandlingen. Strømforsyningen må ikke være en stressfaktor for læger og sygeplejersker.

På hospitalerne fra 1960'erne er nødstrømsforsyningen opbygget med enkelte dieselgeneratoranlæg, der kan forsyne de få kritiske funktioner gennem et lille, dedikeret el-forsyningsnet. Kravene til hospitalernes nødstrømsforsyning er nu om dage langt større, og et anlæg skal kunne forsyne hele hospitalet med alle funktioner med strøm fra dieselgeneratorer. Derfor anbefaler vi i dag, at der etableres store anlæg fra 6-10 MVA op til 34 MVA, som er koblet direkte ind på hospitalets 10 kV net til transformerstationerne som en ekstra netforsyning.

Risikoanalyse inden valg af anlæg

Ved beslutningen om valg af anlægstype er det nødvendigt, at der foretages en analyse af nødanlæggets dækningsområde, risikoen for fejl i de enkelte anlægsdele samt hvordan de indvirker på det samlede anlæg. Vurderingen omfatter hvilke anlæg, der kan tåle kortvarige afbrydelser på få sekunder og hvilke, der kræver afbrydelsesfri strømforsyning (UPS). Sikkerheden øges jo tættere nødstrømsanlægget er på patienten.

På flere af de store hospitaler er der valgt en central nødstrømsforsyning, der dækker hele hospitalet, og dermed har alle hospitalets funktioner en nødforsyning.

Ved planlægning af nye nødstrømsanlæg skal der arbejdes med afklaring af miljøkrav fra myndighederne. Der bør udarbejdes flowanalyser (OML beregninger) for udstødsgasserne, der afgives gennem skorstenen, da omkringliggende beboelser ikke må blive generet af lugtgener og NOx gasser. Dieselmaskinernes kraftige støj skal også dæmpes, og det gælder både lydtrykket fra skorstenen, køleventilatorerne og kølingen af maskinrummet. Ved planlægningen af et anlæg skal man også være opmærksom på, at arealbehovet er enormt stort for at give plads til lyddæmpning af maskinerne.

De store anlæg har længere opstartstid

Der er rigtig mange fordele ved de centrale, store nødstrømsanlæg, men en ulempe er, at de har en længere opstartstid end de små anlæg. Tiden fra at strømforsyningen svigter til den fulde forsyning er indkoblet kan være længere end de 15 sekunder, der anbefales i "DS/IEC 60364-7-710 Medicinske områder". Derfor skal der etableres UPS-forsyning til mange flere funktioner end der blev disponeret for tidligere. Der tages hensyn til kravene for at kunne udføre et sikkert arbejde i patientbehandlingen.

Rigshospitalet har derfor etableret 2 store UPS anlæg på hver 330 KVA, så operationsstuerne kan forsynes med UPS-strøm både til det operationelle udstyr, scanning, og til belysningen, så der ikke kommer generende, kortvarige udfald til gene for behandlerne.

Renovering af højspændingsanlæggene

For at opnå den høje sikkerhed i Rigshospitalets el-forsyning blev det nødvendigt at forny og omlægge hele 10 kV forsyningsstukturen til alle transformerstationerne. Anlægget var gennem tiderne blevet udbygget med knopskydning af forsyningerne. De gamle Reyrolle højspændingsanlæg i transformerstationerne blev udskiftet med moderne metalkapslede koblingsanlæg. Da vi ikke kunne afbryde forsyningerne til hospitalet i drift blev der opsat midlertidige koblingsanlæg medens de gamle blev fjernet og de nye anlæg blev monteret og afprøvet. Samtidig blev højspændingskablingen omlagt så alle transformerstationerne blev lagt ind på en ringforbindelse således at et kabelstræk eller et anlæg kan tages vilkårligt ud af drift ved servicering eller ved en kabelfejl.

Overvågning af strømforsyningen

Det eksisterende modulopbyggede overvågningspanel der viste koblingssituationen på transformerstationerne var meget nedslidt og kunne ikke ombygges til at vise de nye transformerstationer og den ændrede kabling. Et Scada-anlæg blev etableret med konsoller i hver transformerstation og i overvågningsrummet. Anlægget kan udover at vise afbrydernes stilling på transformerstationerne også vise spændinger og belastninger på de enkelte anlægsdele. Alle data gemmes og kan udskrives efter behov.

For at sikre dataoverførelserne blev der etableret nyt fibernet mellem alle transformerstationerne. Fibernettet er jo immunt over for elektriske felter og derfor relativt ukritisk over for oplægningen sammen med stærkstrømskabler.

 

 

 

 

Cookies

På balslev.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra balslev.dk.

Læs mere om cookies her