PowerLabDK

Testfaciliteter i verdensklasse - for studerende og forskere i elektroteknik

Unik eksperimentel platform

Hele den elektrotekniske branche har fået en unik eksperimentel platform kaldet PowerLab DK på DTU. Studerende, forskere og ikke mindst den elektrotekniske industri kan nu udvikle, teste og demonstrere SmartGrid teknologier til fremtidens intelligente el-system – såvel i laboratorier som i pilotforsøg samt i fuld skala. Udover de store Smart Grid modeller og vedvarende energisystemer vil også andre teknologier og komponenter kunne testes i PowerLabDK.

PowerLabDK er finansieret af EUDP, Green Labs DK, regionale vækstfora, de danske energiselskaber og industri samt PowerLabDK-partnere.

PowerLabDK er en platform for eksperimentel afprøvning, test og demonstration af teknologier, der vil bidrage til realiseringen af de danske klimamål og det langsigtede mål om en energiforsyning uden fossile brændstoffer.

Brugerinvolvering gennem hele forløbet

Balslev har haft ansvar for bygherrerådgivningen i forbindelse med hele bygningsrenoveringen samt etableringen af de nye laboratoriefaciliteter. Omdannelsen fra det tidligere laboratorium til et fremtidssikret testcenter, lykkedes gennem en konstruktiv dialog med bygningens brugere hele vejen igennem.

Balslev er stolt over at have været med til at realisere PowerLabDK. Det er et unikt projekt, og de nye faciliteter giver optimale muligheder for at teste og udvikle fremtidens intelligente elsystemer. Som bygherrerådgiver har en af udfordringerne været at få belyst de mange tekniske ønsker og krav fra brugerne og få dem sat ind i en kontekst. Dernæst bearbejdning af detaljerne og fastholdelse af brugergruppen på konklusionen. Det er lykkedes at omsætte ideen om et åbent miljø og testfaciliteter i storskala til virkelighed.

Læs mere om Balslevs ydelser inden for Smart Grid

   

 

Cookies

På balslev.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra balslev.dk.

Læs mere om cookies her