Forundersøgelse & udbud |
Et grundigt forarbejde med aktiv deltagelse af kommende brugere og præcist udbudsmateriale er første skridt mod at indfri bygherrens ønsker
Det er Balslevs erfaring, at tilfredsheden med det endelige resultat er størst, når bygherre/bruger har været inddraget mest muligt i forbindelse med forundersøgelser, projektering og udbud af et projekt. Derfor inddrager vi kommende brugere allerede på det forberedende stade, idet vi arbejder meget målrettet på at indfri deres forventninger og ønsker. Samarbejdet er altid baseret på dialog og tillid - og ikke mindst forhandling.
På baggrund af vores forundersøgelser udarbejder vi udbudsmateriale med tegninger, beskrivelser og tilbudslister. Vi sender udbudsmaterialet til relevante entreprenører, indhenter og vurderer indkomne tilbud i samarbejde med bygherre samt forhandler kontrakt med byder.
Balslev har mange års erfaring med forskellige udbudsformer:
- Indbudt (begrænset) licitation
- Offentligt udbud/EU-udbud
- Udbud gennem SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice)
- Underhåndsbud.
Ved at trække på Balslevs solide erfaring med udarbejdelse af udbudsmateriale sikrer bygherren sig mod økonomiske og juridiske overraskelser.




